Historie

5. december 2012 slår vi dørene op til – det der skal blive vores livs eventyr – LebenCph på Amagerbrogade 201. Forinden havde vi i løbet af det år handlet ind på div. europæiske markeder, med primær fokus på den gamle øst-europæiske industri og Bauhaus periode. Især Christian Dell lampen havde vi meget fokus på.

Målet var at vi ville sælge godt og unikt design i form af lamper, plakater, små møbler og andre sjove, smukke og skøre fund. Hele forretnings grundlaget lå i vores egen interesse og store passion for lys & lamper og spændende gamle plakater fra perioden i og omkring Bauhaus perioden. Men det skulle være de originale gamle lamper og med Michaels 'know-how' og tekniske snilde fik han forvandlet gamle lampe-lig om til deres originale smukke udseende.

På vores vej i vores søgen efter spændende fund faldt vi over gamle tyske facadebogstaver – og med Jeans baggrund som Grafisk Designer var det kærlighed ved første blik. Vi så muligheden i en helt unik lyskilde som kunne skabe kant og personlighed i boligindretningen. Det er i dag stadig en af vores bedst sælgende produkter – og det er stadig kærlighed når vi køber dem. Vi sætter LED lys i og som med stor omhu og arbejde bliver sat i så det giver et fløjs blødt og lækkert lys - så det er rart at have dem tændt uden det skær i øjnene.

Vi har en trofast og passionerede kundegruppe som deler vores glæde og passion – og på trods af at vi lægger ’helt i den anden ende’ af Amager vokser interessen stadig og vi har mange dejlige kunder i hele København og resten af landet samt Sverige, Norge og Tyskland. Vi gør vores bedste for at skabe en god atmosfære i forretningerne – og vi deler med glæde historien om vores produkter. Michael invitere også gerne - og åbner dørene til værkstedet – dog efter aftale! Her kan man kan gå på jagt i de aller sidste fund blandt industri- lamper & møbler, Bauhaus design, Facadebogstaver og andre unika’er som endnu ikke har fundet deres vej til forretningerne på Amagerbrogade 201 og 203.

Mere inspiration?

Det er bedst at opleve vores udvalg i vores butik på Amagerbrogade 201 og 203 på Amager i København. Du kan følge med i vores udvalg på Facebook og InstagramDu altid velkommen til at ringe på telefon 22 62 67 25 eller 25 67 97 88…måske har vi lige det, du står og mangler.

Leben Cph har åbent

Vi har åbent i dag fra 11.00 - 15.00 Se alle vores åbningstider herunder.